Marley og Elliot er begge glade campinghunde. På Østersøens Camping ved Marielyst Strand findes vores lille sommerparadis. Næsten hver weekend går turen til vores fastliggerplads, og gutterne elsker det. Med deres logrende haler og glade hyl, når de kan dufte havvandet, er der ikke noget at tage fejl af. De ved lige præcis, hvor turen går hen, og de glæder sig ☀️
Der står vores store campingvogn altid klar med forteltet på. Der er nye dufte, lange gåture, strand, skov og masser af frisk luft.

Hver morgen, til deres store begejstring, går turen ned til Østersøen, som ligger kun 300 meter fra campingvognen.
Der er noget helt specielt over at gå dernede tidligt om morgenen. Kun med lyd fra bølgernes brusen, sand mellem tæerne og gutternes glade ansigtsudtryk, samtidig med at de springer glade i vandet, føles det, som om tiden står stille.
Badeture har vi mange af i løbet af en dag, og når paddleboardet kommer frem, vågner Elliot for alvor. Han er nemlig familiens store paddleboard-kaptajn. Han balancerer stolt foran far på boardet, mens de glider stille hen over vandet. Alt imens svømmer Marley glad rundt i vandet sammen med mor.

Hvis ikke grillen tændes til aftensmaden, går turen ind til byen, der altid summer af liv. Gaderne i Marielyst er fyldte med mennesker, musik og ferieglade mennesker.
Når mor og far spiser på restaurant, ligger Marley og Elliot lige flot og roligt ved siden af os, mens der bliver spist. De ligger og iagttager og følger meget med i de mennesker, hunde, børn og alt, hvad der sker. De ved, at efter maden kommer højdepunktet.
Nemlig isvafler fra det populære ishus på torvet. Marley og Elliot deler altid en stor softice. De er næsten altid genstand for glade og søde blikke fra folk, der synes, de er noget så søde.
Denne sommer er det vores fjerde sommer på campingpladsen. For Marley og Elliot er Østersøens Camping ikke bare en campingplads. Det er deres andet hjem 🏡
Mange hilsner fra Gitte og potedask fra Marley og Elliot 🐾

Om ugens blogger:
Gitte er 53 år og bor på Lolland sammen med sin kæreste René og deres to hunde, Marley og Elliot. Marley er en Golden Retriever, og Elliot er en sort Labrador - begge fem år gamle og faste følgesvende i hverdagen.
Med voksne børn ude af reden er det især hundene, der fylder dagene med liv, glæde og oplevelser. Hverdagen handler om nærvær, natur og tid sammen - både på de daglige ture og på små eventyr rundt i Danmark.
Gitte arbejder til daglig som pædagog, men så snart arbejdsdagen er slut, står den på udeliv med hundene. Strandture, nye områder og gode snuseoplevelser er blandt favoritterne - og bilen bliver flittigt brugt til at finde nye steder at udforske.
Camping i hundehøjde